onsdag den 28. december 2011

Indvielse af Naturhuset i Hjerm Bypark




Så oprandt den store dag omsider - Borgerforeningen har arbejdet længe på Hjerm Bypark (som egentlig hedder "På NaTur i Hjerm", men mon ikke det andet navn hænger bedre fast ?), og 12.12. var der indvielse af det fine Naturhus, med glögg og æbleskiver da det nu ER jul....
En del Hjermboer lagde vejen forbi for at gå en tur omkring søen, se bålplads og scene, og derefter lune sig med æbleskiver, saftevand eller glögg i Naturhuset. Anne Mette Hjørnholm havde medbragt pil, så man kunne flette sig et foderkræmmerhus til mejsekugler - så der var livlig aktivitet...

Der er en rigtig smuk udsigt ud over søen fra huset, og det er let at forestille sig at det bliver endnu flottere, når der kommer græs på til sommer !
Huset og området omkring søen vil blive rammen om en masse aktiviteter for Hjerms børn og voksne - skolen vil bruge huset intensivt, bl.a. i faget Natur og Teknik (der er f.eks. mikroskoper og andet udstyr til at se på småkryb fra sø, bæk og mose). Det er også en oplagt ide at flytte Skt. Hans-arrangementet til byparken !

Så nu er det bare med at komme i gang med at bruge det fine nye område i byen.....

lørdag den 10. december 2011

Børn, FDF og kirke i Hjerm - elevarbejde fra Hjerm Skole

Fritid og sport i Hjerm - Hjerm FIF - Elevarbejde, Hjerm Skole

Ungdom,fritid og traditioner - elevarbejde fra Hjerm Skole

Historien bag Skjelsgaard og Nørre Skjelsgaard



Gårdene.
Herregården Volstrup, som i dag stadig er et stort og veldrevet landbrug, var i tidligere tider et stort gods, med mange, omkring 15, mindre landbrug underlagt. Nogle af disse landbrug var beliggende i en landsby kaldet Telling By, som lå omkring 2 km. syd for Volstrup, hvor der stadig ligger 2 gårde, nemlig Tellingvej 2 og 4. Én af de gårde, der før i tiden lå i Telling By, var Skjelsgaard. På dette tidspunkt havde den dog endnu ikke fået navn, men var gård nummer 14.

I det 17. århundrede begyndte Volstrup, ligesom mange andre godser i landet, at flytte gårdene ud fra landsbyerne, og gård nummer 14 blev den første gård som blev flyttet ud fra Telling By. Det var i året 1788. Nummer 14 blev den første fordi denne gård havde de ældste og dårligste bygninger, så nu skød nye bygninger op et nyt sted, nemlig ca. 3 km. syd for Telling By, nær ved skellet til Handbjerg Sogn, og det var grunden til at den fik navnet Skjelsgaard.

Til at begynde med havde gården store arealer til rådighed, idet gården også fik tildelt arealer fra andre gårde der var underlagt Volstrup, men det var dårlig jord, og det meste af det var hede. Men med tiden blev jorden gjort mere og mere frugtbar, så Skjelsgaard blev en ganske god, og efter datidens målestok ret stor gård. Gården blev drevet af fæstere, en form for forpagtning, men 1803 blev et skelsættende år for gården. Det år blev den nemlig købt fri fra Volstrup, ligesom så mange andre gårde i disse år, og gården blev fri og selvstændig. Siden da har den været i privat eje.
Da Skjelsgaard var en stor gård, blev der fra gården udstykket mindre ejendome. Det begyndte i 1845 med Rolighedslund (Øster Hjermvej 32), og senere med Holstensborg (Øster Hjermvej 24), og sluttede i jan. 1853 med Nørre Skjelsgaard.

Personerne.

Skjelsgaard (Øster Hjermvej 30):

Fæstere:
  1. 1660-1719: Mads Jensen. Fra 1682 sammen med Thomas Andersen.
  2. 1719-1746: Søren Madsen.
  3. 1746-1753: Laurits Nielsen Wenøe. Han døde1753. Han var svigersøn af Søren Madsen.
  4. 1753-1766: Laurits Nielsen’s enke.
  5. 1766-1793: Mads Christensen. Han giftede sig med Laurits Nielsen’s enke. Det var i denne periode at gården blev flyttet ud fra Telling By (1788). Mads Christensen døde på gården i 1821.
Ejere:
  1. 1793-1843: Jens Pedersen. Det var manden som købte gården fri i året 1803.
  2. 1843-1860: Stephan Nielsen, manden som frasolgte jord til de 3 ejendomme Rolighedslund, Holstensborg og Nørre Skjelsgaard.
  3. 1860-1861: Peter Christian Jensen.
  4. 1861-1869: Niels Christian Jensen.
  5. 1869-1872: Ole Vilumsen. Han var handelsmand, og gennem årene var han ejer af flere forskellige gårde i korte perioder.
  6. 1872-1903: Niels Christian Jensen. (Ikke samme person som nr. 4).
  7. 1903-1935: Jens Jensen, også kaldet Jens Skjelsgaard, (Søn af Niels Christian Jensen nummer 6).
  8. 1935-1972: Laurids Pedersen.
  9. 1972-        : Gunnar Brødbæk Pedersen, søn af Laurids Pedersen.

Nørre Skjelsgaard (Øster Hjermvej 26):

Ejere:
  1. Fra jan.1853 til april 1853: Søren Jensen. Han var manden som købte den jord af Stephan Nielsen i Skjelsgaard, som blev begyndelsen til Nørre Skjelsgaard.
  2. 1853-1872: Niels Christian Jensen.
  3. 1872-1888: Jens Jeppesen Kudsk.
  4. 1888-1897: H. A. Opstrup.
  5. 1897-1938: Johan Johansen.
  6. 1938-1970: Magnus Peder Johansen, søn af Johan Johansen.
  7. 1970-2008: Johan Johansen, søn af Magnus Peder Johansen.
  8. 2008-         : Louise Christensen.

Det var noget af historien bag Skelsgård og Nr. Skelsgård, som er den stavemåde man bruger om gårdene nu til dags. Om personerne kan siges, at mange med relationer til Skjelsgaard ofte tog navnet Skjelsgaard til efternavn, eller i det mindste blev kaldt sådan.
Oplysningerne er hentet dels fra bogen ”Hjerm Sogn”, og dels fra forskellige dokumenter som ligger på landsarkivet i Viborg.

August 2006, Johan Johansen.

torsdag den 8. december 2011

Algots billeder af Hjerm...

Land og  by mødes -
landbrugsjord inden for bygrænsen!







Algot var ude med kameraet en lun augustdag, mens halmen endnu lå (tør) på marken....
Klik på billedet og se flere fotos af byens nære omegn !

En tilflytters beretning

AT VÆRE TILFLYTTER



For 9 år siden flyttede vi fra københavn til Hjerm, det var et meget bevidst valg ift at vores børn ikke skulle vokse op i storbyen.

Vi bosatte os på landet i et stort hus med masser af udenoms plads og en flot udsigt.

Vores børn fik den start vi drømte om de skulle have, masser af frisk luft og forældre som havde tid til dem.

Vi ville gerne at de fik "den røde tråd" i deres opvækst, f.eks. at de ikke hver gang de skulle lave et skifte fra dagpleje til børnehave og skole, skulle skabe en masse relationer som

så ofte bliver brat afbrudt og en masse nye relationer skulle skabes det nye sted. Vi har oplevet at børnene fra den dag de startede i dagpleje, har skabt relation til de børn de nu går i

skole med, det samme gør sig gældende ift. fritidsaktiviteter.


Børnene kan ikke have haft en bedre opvækst, den er så tryg som den kan være, de kender naboerne og er trygge ved dem, de kender legekammeraternes forældre og er

trygge ved dem og skolen har en rigtig god størelse som betyder at børnene stort set kender hinanden og alle lærerne.


Vi skulle, som voksne, lægge vores liv helt om, det er en svær proces, det lette er, at vi som forældre har det godt når vores børn trives, men vi skulle også

finde nogle nye relationer, de første par år, hvor børnene ikke var ude, var rigtige svære, vi kendte ikke rigtigt nogle og da børnene var små var tiden ikke rigtigt til

at gå på opdagelse i alt det nye, vi var heldige at vi fik nogle gode naboer.

Vi skulle starte nyt arbejde og lære alle hjørner og kroge at kende et nyt sted som ofte er en lang og svær proces. Da børnene først startede i børnehave gik det lettere, langsomt blev en ny bekendtskabskreds etableret.


Har man som tilflytter overskud til at indgå i det frivillige arbejde, som langt hen af vejen bærer et lille samfund oppe, kan man hurtigt få travlt, det er noget af det der har overrasket

os, at det faktisk er de samme få mennesker som lægger et stort stykke arbejde for at skole, fritidsaktiviteter og byen som helhed til at fungere.


Man bliver nok aldrig helt "en af os" som tilflytter man vil nok altid være dem fra København eller hvor man kommer fra, men ved selv at tage ansvar og lægge et arbejde i lokalsamfundet, kan man føle sig velkommen og have en fornemmelse af at høre til, at der er brug for en, og det er nok i virkeligheden det vi søgte da vi tog beslutningen om at flytte hertil. I storbyen er det måske sværere at finde sin plads,

alle tror at alle de andre gør det, her er det meget mere synligt, at der, hvis ingen gør noget, sker der ingen ting,

Vi voksne kan godt savne storbyen, men hver gang vi ser på vores børn og ser på hvordan de trives er vi ikke i tvivl om at vi har truffet det rigtige valg om at flytte til Hjerm og bosætte os.


onsdag den 7. december 2011

Kirkerne i Hjerm Sogn.

Der er 2 kirker i Hjem Sogn....
Den ældste er Hjerm Vestre Kirke, som ligger ved Hjerm by.

Den nyeste af kirkerne er Hjerm Østre Kirke, som ligger på landet i Øster Hjerm.

Her kan du læse om Hjerm Østre Kirke - et jubilæumsskrift, skrevet i anledning af kirkens 100 års jubilæum i 2004....